Kuldebro og efterisolering
Kuldebro og efterisolering
Når man går rundt i sit eget hjem, er det ikke altid, man lægger mærke til de små signaler, der kan afsløre, at huset et sted mister mere varme, end det burde.
En kuldebro er netop sådan et sted, og jo tidligere man opdager det, jo billigere er det som regel at forholde sig til, både i forhold til varmeregningen og eventuelle følgeskader senere hen.
Sådan mærker du en kuldebro i hverdagen
Kolde gulve tæt på ydervæggene er ofte det første, man bemærker, især i de kolde måneder, hvor forskellen mellem gulvet midt i rummet og gulvet langs væggen kan være tydelig.
Det handler som regel om, at isoleringen ved overgangen mellem fundament og væg ikke er lige så effektiv som resten af konstruktionen, og mange oplever det som ubehageligt kolde fødder, selvom resten af rummet føles varmt nok.
Et andet signal er, at der opstår fugtige pletter eller mørke skjolder i hjørner, oppe under loftet eller bag skabe og møbler, der står tæt på en ydervæg, netop de steder hvor luften cirkulerer mindst.
Træk der ikke burde være der
Mange oplever også et træk, der ikke rigtig giver mening, når vinduer og døre trods alt er lukket, og det kan mærkes tydeligst, når man sidder tæt på vinduet i vinterhalvåret. Det skyldes typisk, at samlingen mellem karm og murværk ikke slutter helt tæt, eller at der er en kuldebro i selve konstruktionen omkring vinduet, og problemet forsvinder sjældent af sig selv.
Nogle forsøger at løse det med tætningslister eller tykkere gardiner, uden at det egentlig fjerner årsagen, fordi selve kuldebroen i konstruktionen stadig er der. Det er værd at bemærke, om trækket kommer og går med årstiderne, for det kan give et fingerpeg om, hvor alvorligt problemet reelt er.
Termografi giver et klart billede
Det, øjet ikke kan se, kan et termografisk kamera derimod vise, og det giver et langt mere præcist billede end en almindelig visuel gennemgang af boligen.
Kameraet måler overfladetemperaturen ved hjælp af infrarød stråling og danner et billede, hvor kolde og varme partier træder tydeligt frem, så man kan se præcis, hvor i huset problemet sidder. Nogle vælger i mellemtiden at lægge tæpper eller installere gulvvarme et sted, uden at vide, at årsagen reelt sidder i selve konstruktionen.
For at det skal give mening, kræver det en vis forskel mellem inde- og udetemperaturen, og derfor er fyringssæsonen det mest oplagte tidspunkt at få det gjort.
Ikke alle kuldebroer er ens
Der findes to slags kuldebroer, og det er en vigtig skelnen at kende, inden man beslutter, hvad der skal gøres ved dem. Konstruktive kuldebroer er en del af selve husets opbygning, for eksempel hvor en bærende del bryder igennem isoleringslaget, og de kan sjældent fjernes uden et større indgreb i konstruktionen. Fejldetaljerede kuldebroer er derimod opstået, fordi noget er lavet forkert eller mangelfuldt, for eksempel manglende isolering et sted, hvor der burde have været, eller en samling der ikke er udført omhyggeligt. Den type kan man som regel gøre noget ved.
Kender du forskellen, kan du bedre vurdere, om det er værd at gå videre med en udbedring, eller om det er noget, du må leve med som en del af husets natur og oprindelige konstruktion. En termografering kan hjælpe dig med at afgøre, hvilken af de to typer der er tale om.